Hop til hovedindholdet

Civilsamfund i forandring

Lancering af Lars Thorkild Bjørns digitaliserede billedfortællinger


Dato og tid

Fredag d. 13. december 2019 kl. 15:00 til 18:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 13. december 2019 kl. 09:00

Sted

Vartov, Farvergade 27,, 1463 København Vartov
Farvergade 27,
1463 København

Lancering af Lars Thorkild Bjørns digitaliserede billedfortællinger


Arrangementsbeskrivelse

Lars Thorkild Bjørns livsværk, tre poetisk-historiske fortællinger om Grundtvig, Ingemann og Kold, er nu blevet digitaliseret.

Ved en uformel premierereception på Vartov, fredag d 13. december fra kl 15-18 frigives hjemmesiden med fortællingerne. Der vil samtidig være mulighed for at ønske Lars Thorkild tilllykke med sin 85 års fødselsdag, dagen før.

Arrangementet er gratis, men da der er begrænsede pladser kræver det tilmelding. 

Program
Eftermiddagens program byder på velkomst ved Lars Thorkild Bjørn og projektets initiativtagere, visning af sekvenser fra de digitaliserede billedfortællinger, taler, sang og musikalske indslag af bla Bertel Haarder, Michael Kammer, Ib Myrner, Torsten Mariegaard, Tyge Mortensen, Birte Fahnøe m.fl.


Baggrund
Da Lars Thorkild Bjørn sidste efterår - efter 37 år - besluttede at stoppe med at rejse land og rige rundt med sine 3 store billedfortællinger om Grundtvig, Ingemann og Christen Kold, tog Friskolearkivet i Ollerup og Landbyhøjskolen i Rudme (begge fra Fyn), i fællesskab initiativ til at få digitaliseret fortællingerne for eftertiden.

Finansiering og initiativtagere
Med økonomisk bistand fra Grundtvigs Fond, Grundtvigsk Forum, Folkehøjskolernes Forening, Den Faberske Fond fra Ryslinge og Fonden for Fynske Bank, er det lykkedes at digitalisere 1400 lysbilleder, indspille sangtekster, Lars Thorkilds fortællinger og klippe det hele sammen til flere film. Det hele lægges dels på youtube og en ny designet hjemmeside.  
Friskolernes Arkiv har stået for transkriberingen af alle Lars Thorkilds mange fortællinger og Landsbyhøjskolen har stået for det digitale redigerings arbejde og webdesign, samt projektledelsen.

GRUNDTVIGKOLD.DK
Den 13. december vil hjemmesiden - www.grundtvigkold.dk - åbne med de tre fortællinger. Hjemmesiden vil være suppleret af artikler og faktaark der har relation til de 3 personer og forståelsen af den grundtvigske bevægelses betydning. Hjemmesiden er særligt tiltænkt undervisningen i folkeskolens ældste klasser, friskoler, efterskoler, højskoler, gymnasier og konfirmandundervisningen og naturligvis andre interesserede. Hjemmesiden giver en fantastisk mulighed for at fordybe sig visuelt og fortællende i de tre åndspersoners virkningshistorie og betydning for dansk kultur, dannelse, uddannelse og aktiv deltagelse i civilsamfundet. Som bruger og underviser kan man klikke i indholdsfortegnelsen og bruge udpluk af de i alt ca 9 timers fortælling.

Traktement: Glögg og æbleskiver.

Tilmeldingen foregår på denne side - der er begrænsede pladser, så der gælder først til mølle.

Alle er velkommen

De venligste hilsner

Landsbyhøjskolen - Friskolearkivet - Grundtvigs Forum



Tyge Mortensen, Birte Fahnøe og Lars Thorkild Bjørn foran Christen Kolds hus i Ryslinge under optagelse af denne forside-teaser: https://www.grundtvigkold.dk/

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >